Det skal du have med til Roskilde Festival
Tiden er snart inde til Roskilde Festival, én af årets største begivenheder. Mens tusindvis af festglade mennesker gør sig klar til at indtage festivalpladsen, og feste igennem en hel uge med den bedste musik, så er det en god idé at komme forberedt.
Lav en pakkeliste med det mest nødvendige
Man kan med fordel lave en pakkeliste, så man er forberedt, og ikke glemmer noget, når tasken skal pakkes. Det er ikke så sjovt at sidde midt på festivalpladsen, og pludselig komme i tanke om, at man har glemt mobilopladeren eller noget andet vigtigt. Men kan dele ens liste ind i flere forskellige dele. For eksempel kan man starte med det mest nødvendige. Her kan f.eks. nævnes:
- Selve billetten, så man kan komme ind. Man man vælge at printe den ud, eller blot have den på mobiltelefonen).
- Husk teltet! Det er nødvendigt at have et sted at overnatte de mange nætter på festivallen.
- Man skal også have en sovepose med, og evt. et underlag eller en luftmadras. Det kommer naturligvis an på, om man ikke har brug for den store luksus, når det kommer til at sove. Man kan også tage en hovedpude med.
- Skiftetøj. Selv om man ikke behøves komme i den seneste mode, så er det rart at kunne skifte tøj.
- Mad og drikkevarer. Her tænkes der ikke kun alkohol, da det ligeledes er vigtigt at drikke rigeligt med vand – især når man drikker meget alkohol.
- Kreditkort, ID, sygesikringsbevis, m.m.
- Toilettaske med alt det nødvendige, f.eks. tandbørste, solcreme, m.m.
- Regntøj, parably og gummistøvler (hvis vejret er til det).
Skab god stemning på festivallen
Der er også nogle ting, der ikke er livsnødvendige, men som kan være gode at have med til Roskilde Festival. Især hvis det er varmt, vil en køletaske være mere end velkommen til at holde drikkevarerne kolde. Solbriller og en hat kan være godt, hvis solen bager ned, ligesom regntøj er nødvendigt, hvis sommeren er meget dansk. Man kan også tage en hængelås med til teltet, en pressening, affaldssække, gaffatape og snor.
Hvis man har en lejr, kan der være brug for noget stemning i form af musik, når man er ”hjemme”. Her kan et musikanlæg eller en bluetooth højtaler være med til at skabe god stemning, men man kan også forberede lidt underholdning i form af kortspil og drukspil, som man kan være fælles om, og bruge som del af hyggen, inden man tager hen og lytter til musik. Eventuelt kan man tage noget udklædningstøj med, og på den måde lave lidt sjov og ballade.