Sundhed

photo 1477332552946 cfb384aeaf1c

Er mitokondrier nøglen til sundhed?

Mito-hvad-for-nogen? Hvis du heller ikke har hørt om mitokondrier før, så fortvivl ikke. Det er ikke helt så indviklet, som det umiddelbart lyder!

Kort fortalt er mitokondrier en bestanddel i vores celler, der producerer og leverer energi til disse. Det siger derfor sig selv, at sunde og velfungerende mitokondrier er et must.

Den energi, vi hver dag bruger på alle kroppens funktioner, stammer nemlig fra mitokondrierne, der uafbrudt arbejder på højtryk. Rent biologisk betyder det, at når vi tilfører næring til vores krop, sker der nogle kemiske processer i cellerne, som mitokondrierne er ansvarlige for. Det er disse kemiske processer, der frembringer energien.

Fysisk aktivitet skaber flere mitokondrier

Alle ved efterhånden, at det er sundt at være fysisk aktiv. Grunden til dette ligger blandt andet i træningens betydning for vores celler. Forskning har vist, at antallet af mitokondrier i muskelcellerne stiger, når man motionerer jævnligt. Et øget antal mitokondrier betyder flere celle-organismer til at udføre det livsvigtige arbejde med at holde kroppens energiproduktion i gang. Det kan blandt andet være en del af forklaringen på, hvorfor man opnår større udholdenhed og kan klare mere, i takt med at man øger sin træning.

Men det er ikke kun vores muskelceller, der får et boost, når vi træner. Mitokondrier findes nemlig i alle celler, heriblandt i hjernen. Da fysisk aktivitet får antallet af mitokondrier til at stige, betyder det sandsynligvis, at også den mentale sundhed kan højnes gennem motion. Forskere tror, at mange og velfungerende mitokondrier i hjernecellerne for eksempel kan være medvirkende til at øge vores evne til at modstå pres og udfordringer. Muligvis er det med til at forklare, hvorfor mange patienter med psykiske lidelser som eksempelvis depression fortæller om klare forbedringer af deres tilstand, efter de er begyndt at dyrke regelmæssig motion.

Mitokondrierne kan altså meget vel være en af nøglerne til vores generelle sundhed. Det er i hvert fald helt sikkert, at de spiller en afgørende rolle for vores helbred i kraft af deres essentielle energiskabende funktion.

Sund kost giver sunde mitokondrier

Mitokondrierne skaber altså energi, men ikke ud af ingenting. Det er de næringsstoffer, vi indtager, der omdannes til energi i cellerne. Det vil sige, at vi via vores kost kan hjælpe processen på vej – eller det modsatte. Derfor er det vigtigt at undgå madvarer, der virker aggressivt på kroppen, og i stedet sørge for at spise sundt og varieret, så man sikrer at alle kroppens organer får tilført tilstrækkelig energi.

Eksempelvis hjælper sunde fedtsyrer med at vedligeholde et normalt blodtryk. Hjertet indeholder nemlig ekstra mange mitokondrier, der omdanner fedtsyrerne til den energi, hjertet bruger på at pumpe blodet rundt i kroppen. Sunde fedtsyrer findes blandt andet i nødder, fisk og avocado.

Have your say