Sådan holder du et succesfuldt dinner party
Hvis du ikke endnu har stiftet bekendtskab med det amerikanske udtryk dinner party, så gør du det i hvert fald nu. Dinner party dækker egentligt over det samme som det danske udtryk middagsselskab, men har en mere moderne klang.
Vil du holde et dinner party, så kræver det faktisk ikke så meget for at sørge for at det bliver en succesoplevelse. Læs med her, og få præsenteret tre ting, som skaber et godt dinner party.
Hav velkomstdrinks klar til gæsterne
Ethvert dinner party starter selvfølgelig med en gang velkomstdrinks til at få løftet humøret hos gæsterne. Det behøves ikke at være besværligt at stå for at lave velkomstdrinks, hvis bare man anvender ingredienser af god kvalitet. Der findes mange opskrifter på nemme velkomstdrinks, som ikke er enormt tidskrævende at lave.
Prøv at se om det er muligt at lade velkomstdrinken være let og luftig, så den ikke i sig selv udgør et helt måltid. Den skal bare være en appetitvækker, som forbereder gæsterne på en hyggelig og festlig aften.
En opskrift som er en rigtig god idé at lave til et dinner party kunne være Dark and Stormy, som er en læskende cocktail som ikke gør ud for en hel forret.
Sørg for en hyggelig atmosfære
Næste skridt mod at afholde et hyggeligt dinner party er selvfølgelig ved at sørge for den rette stemning og atmosfære i hjemmet. Sæt derfor hyggeligt musik på højtalerne, da det virkelig kan løfte en stemning op. Overvej hvilken slags dinner party du afholder, og derved hvilken slags musik der er mere passende.
Du kan også tænke over hvem gæsterne er når du skal vælge musik, så du vælger noget der vil falde i deres smag. Af klassiske genrer at afspille til middagsselskaber kunne være hyggeligt jazz, akustiske sange, hyggeligt lounge musik eller blødt moderne popmusik.
Sørg også for at der er den rette belysning til dit dinner party. Hvis du kan indstille lysstyrken, kan du for eksempel dæmpe lyset en smule så der skabes en mere hyggelig atmosfære. Du kan også have levende lys stående på bordet eller i omgivelserne, da det også er med til at skabe en god stemning.
Når du sørger for atmosfæren, er det dog en god idé at du lige tænker over, at det er et dinner party du afholder og ikke en romantisk middag med kæresten. Det er godt at være OBS på hvor grænsen mellem hygge og romantik går, når man har flere gæster til middag.
Sørg for en lækker menu
Ved et hvert godt dinner party er der selvfølgelig også lækker mad. Den klassiske opstilling af mad til et dinner party er selvfølgelig forret, hovedret og dessert. Men der er så mange forskellige måder at gøre det på efterhånden, at du selv er nødt til at beslutte hvordan menuen skal se ud ved dit dinner party.
Det kan være at du vælger at skippe forretten eller at slå den sammen med hovedretten. Du kan også lave dinner partyet om til en slags buffet, hvor det er tag selv der er lagt op til. Du kan også lave en temamiddag, hvor du serverer mad fra et hjørne af verdenen, for eksempel mexicansk.
Du kan også erstatte den klassiske dessert med en gang ostebord eller kaffe og småkager til sidst.